---
title: "Vejen Boligforenings mission, vision og strategi"
date: "2026-09-07"
created: "2026-09-07"
---

# Vejen Boligforenings mission, vision og strategi

Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 21. juni 2022

[Hjem](https://vejenbolig.dk/)

                    [Hvem er Vejen Boligforening](https://vejenbolig.dk/hvem-er-vejen-boligforening)

                [Vejen Boligforenings mission, vision og strategi](https://vejenbolig.dk/hvem-er-vejen-boligforening/vejen-boligforenings-mission-vision-og-strategi)

## Mission

Vejen Boligforening har til formål at tilbyde tidssvarende boliger til en konkurrencedygtig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boligforhold.

Vi har særlig fokus på fællesskaber og bæredygtig drift.

## Vision

I Vejen Boligforening er vores vision:

- At have tidssvarende og tilgængelige boliger, der opfylder beboernes behov og krav.
- At beboerne deltager aktivt i beboerdemokratiet og fællesskaber.
- At bevare en bæredygtig drift med fokus på økonomi, trivsel og miljø.

## Strategi

### Bæredygtig drift

#### Målsætning for bæredygtig drift

- Fokus på omkostninger og effektivisering i såvel administrationen som driften
- Solidt indblik i økonomien for organisationsbestyrelsen
- God økonomi i alle afdelinger, hvor der er fokus på konkurrencedygtig husleje
- Høj effektivitet i afdelingerne
- Fokus på effektive indkøb af varer- og tjenesteydelser
- Vi går op i at passe på klima og miljø

#### Handlingsplan for bæredygtig drift

- Benchmarking med andre boligselskaber på økonomiske nøgletal for både afdelinger og selskabet til vurdering af vores effektivitet m.m.
- Arbejde med forhøjelse af antal lejemål, der administreres, f.eks. via nybyggeri eller administration for andre
- Hovedbestyrelsen skal fastsætte mål for udviklingen i hver afdelings samlede driftsudgifter for den kommende 4 års periode
- Hovedbestyrelsen skal påse, at der foreligger skriftlige forretningsgange på alle væsentlige driftsområder i boligorganisationen
- Deltagelse i ERFA-grupper og netværk til videndeling
- Al kommunikation mellem boligorganisationen og lejere foregår så vidt muligt via digitale platforme
- Arbejde aktivt med at reducere eller helt at undgå sprøjtemidler i driften og med at fremme biodiversiteten i de grønne områder og udearealer ved at inddrage grønne områder til organiseret vild natur
- Fokus på energiadfærd ved at sætte adfærden på dagsordenen, så energiforbruget begrænses og affaldsmængden reduceres

### Tidssvarende boliger

#### Målsætning for tidssvarende boliger

Vores boliger skal leve op til nutidens behov og krav.

#### Handlingsplan for tidssvarende boliger

- Overblik over vores bygningers tilstand for at sikre, at der henlægges tilstrækkelige midler til vedligeholdelse og modernisering
- Fysiske renoveringer af boligerne, så de er tidssvarende og nedslidning undgås
- Overveje løbende modernisering ved fraflytninger
- Anvende energi- og miljørigtige løsninger

### Tilgængelige boliger

#### Målsætning for tilgængelige boliger

- Vi vil kunne huse alle slags beboere
- Vi vil sikre de bedst mulige rammer for vores beboere
- Vi vil sikre høj grad af beboertrivsel

#### Handlingsplan for tilgængelige boliger

- Ved renovering og nybyggeri skal flest mulige boliger gøres tilgængelige
- Dialog med kommunen og handicapforeninger om ønsker til tilgængelige boliger

### Fællesskaber

#### Målsætning for fællesskaber

- Vi drager omsorg for vores beboere
- Vi bidrager til at skabe gode relationer mellem vores beboere
- Vi skaber grobund for formelle og uformelle netværk mellem vores beboere
- Vi ønsker at bekæmpe ensomhed blandt vores beboere

#### Handlingsplaner for fællesskaber

- Skabe gode fællesfaciliteter og fællesarealer
- Igangsætte aktiviteter for at styrke fællesskabet mellem beboerne

### Beboerdemokrati

#### Målsætning for beboerdemokrati

- At der kan afholdes afdelingsmøder i alle afdelinger og at flest mulige deltager i afdelingsmøder
- At alle afdelinger har en afdelingsbestyrelse
- At den gældende strategi er synlig for organisationen og beboerne
- At der er en god samarbejdskultur
- At beboervalgte uddannes i det beboerdemokratiske arbejde således, at de er informeret om rettigheder og pligter

#### Handlingsplaner for beboerdemokrati

- Gennemføre tiltag som kan få flere til at deltage i afdelingsmøder
- Afholde arrangementer for bestyrelsesmedlemmer for at skabe sammenhold og fremme lysten til at deltage i bestyrelsesarbejdet
- Arbejde med strategien så alle får ejerskab
- Styrke kommunikationen mellem afdelinger og skabe netværksgrupper på tværs
- Sørge for jævnligt at tilbyde kurser til bestyrelsesmedlemmer
